Hackathon hos cVation

Fire gange om året glemmer vi hverdagens deadlines og dykker ned i ny teknologi og arbejder med vores egne projekter omkring lige netop dét, vi brænder for at udforske.

Se videoerne herunder og hør hvad en håndfuld af vores udviklere synes om vores hackathon dage og Anders fortælle om deres Lego Mindstorm projekt, som giver den perfekte løsning på at give bolden op til bordfodbold.


Et par uger inden hackathon dagen opretter tovholderne et projektsite, hvor man kan oprette sit drømmeprojekt, som folk derefter pitcher på et Hackathon møde. Herefter vælger man det projekt, som man gerne vil arbejde på, -hvis man ikke har oprettet sit eget.

På selve dagen skydes projektarbejdet i gang med et kick-off møde, og så bruger man ellers dagen sammen med sit team, hvorefter dagens arbejde bliver afsluttet med en præsentation af projekterne kl. 16.00 – før fredagsbaren åbnes. Der arbejdes med alle slags projekter og forskellig teknologi, som folk ønsker at dykke ned i og udforske.

Vi arbejder i projekt teams på kryds og tværs under hackathon.

Udbyttet

En af de vigtigste udbytter ved en hackathon dag er, at folk kommer til at arbejde sammen på kryds og tværs af de projekt- og kunde-teams, de arbejder opdelt på i hverdagen.

Man får hilst på nye kollegaer, man måske endnu ikke har talt med, og man oplever hinanden på en helt anden mere fri måde, end når man sidder på projekt sammen.

Selv hvis man skulle vælge at være på team med nogen man kender godt, er det en anderledes sjov dag, hvor man virkelig får lejlighed til at kode i dybden og tænke i nye baner.

Projekterne

Projekterne på hackathon dagene har spændt bredt.

Der er både opfundet en ’cake-booster’ for at kunne få flere grunde til at få mere kage, der er blevet skabt en bordfodbold-katapult i Lego Mindstorm til at give bolden op, der er blevet arbejdet med microfrontends med Webpack Module. Se videoen herunder hvor Anders fortæller om projektet.

Et af de mest legendariske hackathon projekter har afskaffet problemet med at gå forgæves ud på toilettet for kun at opdage, at de er optaget, ved to stk. røde lamper i køkkenet som man kan se ud på kontoret, der nu lyser ved sensorer, når toiletterne er optaget.

Alle virksomheder, afdelinger og teams kan have gavn af idéen og af at tage en dag ud af den velkendte hverdag til at udvikle innovative løsninger til næsten alle former for forretningsproblemer.

Arbejdsglæde

Idéen bag en hackathon behøver ikke være noget, der skal begrænses til it-afdelingen eller en digital iværksættervirksomhed. Alle virksomheder, afdelinger og teams kan have gavn af idéen og af at tage en dag ud af den velkendte hverdag og bruge dagen enten mere eller mindre socialt til at ryste folk sammen men også til at fordybe sig og udvikle innovative løsninger til næsten alle former for forretningsproblemer.

Formålet med et hackathon er ganske simpelt at kunne arbejde hurtigt, intenst og grundigt sammen og komme igennem kreative faser på problemløsning som brainstorm, test, modifikation, gentagelse og dynamisk finde den mest optimale løsningsmodel på problemstillingen.


Vil du med ombord?

Kom med helt op i toppen af cloud og vær med til at kortlægge vores kunders teknologiske landskab. Vi er på udkig efter endnu flere dygtige software engineers, solution architects, project leads og delivery architects.

Se vores ledige stillinger her