Hans Peter Vibe starter hos cVation

Erfaren cloud-ekspert klar til at accelerere intelligente løsninger i skyen for cVation.

Kort resumé af dine seneste stillinger

6 år i Microsoft, som Cloud Solution Architect før det 26 år i IBM, senest som CTO DK.

Hvad er det mest interessante ved dig, som vi ikke ville lære af dit CV alene?

At jeg i starten af min karriere havde weekendjob med at ligge under det hævede gulv på et datacenter og trække kabler til de forskellige Mainframes systemer.

Hvad er kendetegnende for din måde at arbejde på?

Jeg er først og fremmest arkitekt – det vil sige, at det er sådan jeg anskuer et projekt: Jeg ser afhængigheder, forretningsværdi og muligheder- og selvfølgelig også udfordringerne. Jeg er problemløser – både organisatorisk, projektmæssigt og teknisk.

Hvorfor valgte du cVation, som din nye arbejdsplads?

Fordi cVation specialiserer sig med det jeg finder mest interessant i markedet lige nu: At skabe og accelerere intelligente og konkrete løsninger i skyen med fokus på hurtig og direkte forretningsværdi.

Beskriv dig selv med 3 tillægsord:

Nysgerrig, videbegærlig og dedikeret.


Se mere om Hans Peter og connect med ham på LinkedIn her.


Lidt mere om Hans Peter
  • Uddannet datamatiker

  • Bor med familien på tre på Østerbro - har to store drenge, der er flyttet hjemmefra.

  • Fritidsinteresser: Gaming, outdoor som bl.a. kite-surfing, ski, nyder roen ved at ordne have, spiller musik (guitar, trommer), læser, roder med teknologi bl.a. elektrisk tog, home automation osv.

  • Den fejl du ville ønske du ikke havde begået, men ligeledes aldrig gentager: At undlade at farve produktions shell terminalen rød på en AIX server