cVation stiller skarpt på kommercielle partnerskaber med ny stærk profil

- Mød Emil Zakarias, Commercial Director, der skal være med til at accelerere cVations position som førende cloud-service udbyder.

Kort resumé af dine seneste stillinger

2 år i startup-verdenen og efterfulgt af 4 år i store amerikanske teknologi-organisationer, senest som Global Client Executive hos Microsoft.

Din karrieres højdepunkt

At skabe en af de største cloud-partnerskaber i Microsoft Danmark, herunder konceptualisering og eksekvering af fælles kommerciel- og go-to-market strategi for kundens kerneløsninger med Microsoft Azure som backbone.

Hvad er det mest interessante ved dig, som vi ikke ville lære af dit CV alene?

Jeg er et kæmpe relationsmenneske. I privaten er det vigtigste for mig de forhold, som jeg har til min familie, kæreste og venner. Det er her jeg , hvor jeg samler al min energi og mit gode humør. Det kommer dog også til udtryk i mit arbejdsliv, hvor jeg bl.a. motiveres af, at skabe relationer og forstå hvad der driver andre mennesker i deres arbejde. Tror man kan sige at min tilgang er en stor nysgerrighed på mennesker.

Hvorfor valgte du cVation, som din nye arbejdsplads?

Først og fremmest fordi cVation efter min overbevisning har en af de stærkeste positioner i markedet når det gælder rådgivning og implementering af komplekse cloud-løsninger. Det er solidt understøttet af flere Gazelle priser i træk, ’Microsoft Partner of the Year Award’ og en tiltagende og stor efterspørgsel fra kunderne.

Anvendelsen af cloud-services og en voksende modenhed, måske især i det nordiske marked, bevæger sig over i en ny fase, hvor mange virksomheder i højere grad end før anerkender at cloud, er en nødvendig værktøjskasse med et sæt essentielle forretnings kapabiliteter, i stedet for blot at anskue cloud, som en teknologi.

Det kan være i udrulning af applikationer på nye markeder, ved øget fleksibilitet og produktivitet på tværs af værdikæden samt øget fokus på digital sikkerhed, der tvinger virksomheder til at være ekstremt agile for at imødekomme de svære konkurrencevilkår i markedet og navigere i den efterspørgsel som rammer dem. Hvis man ikke kan udvikle sin forretning hurtigt og fleksibelt, så er man tabt og bagefter. Cloud gør det muligt hele tiden at være i front på udviklingen og i stand til at skifte retning og imødekomme kundernes behov. Det giver værdi - også til mig i mit arbejde.

Jeg synes derfor det er en spændende mulighed at skulle stå for udviklingen af det kommercielle setup og skalere den måde vi går til markedet med vores services på. Det ser jeg som win-win, vi skal ud til endnu flere virksomheder for at hjælpe dem med hurtigere at opnå en stærk og bæredygtig forretningsværdi.

Hvad er kendetegnende for din måde at arbejde på?

Min tilgang er i høj grad forretningsdrevet med et konstant fokus på at problemløse og holde fremdrift i de engagementer, som jeg er en del af. Jeg brænder for at skabe win-win situationer, som i min optik opstår gennem et stærkt samarbejde både internt i teamet og sammen med kunden.

Beskriv dig selv med 3 tillægsord:

Autentisk, arbejdsom og målrettet.


Se mere om Emil og connect med ham på LinkedIn her.


Lidt mere om Emil:
  • Uddannet: Cand.merc. Strategi, Organisation & Ledelse

  • Bopæl: Født og opvokset i Nordjylland, bor nu på Frederiksberg med kæresten Annette

  • Hobby: Ski, Løb & Fitness

  • Bonusviden: Jeg har ejet en virksomhed, som drev et semi-professionelt Counter-Strike hold, (e-sport) der bestod af fem lønnede spillere. Holdet var på daværende tidspunkt placeret som Danmarks 8. bedste hold. Flere af spillerne lever i dag af at spille Counter-Strike på nogle af verdens bedste hold.

  • Den fejl du ville ønske du ikke havde begået, men ligeledes aldrig gentager: At komme for sent til en vigtig kontraktforhandling, hvilket kunden fortolkede var med vilje og som en del af min taktik. Kommer aldrig mere for sent nu.