cVation er nu en del af den fremstormende tyske cloud-udbyder Skaylink

Skaylink er en førende serviceudbyder inden for cloud og digital transformation. Skaylinks globale team af over 500 cloud-eksperter skaber unikke cloud-løsninger, som gør det muligt for virksomheder, at realisere deres fulde potentiale. Med et mix af skræddersyede værktøjer og metoder støtter Skaylink kunden på hele deres cloud rejse.

cVation

Skaylink er med opkøbet af cVation kommet et skridt nærmere sit mål om at blive den førende udbyder af cloud-serviceydelser på tværs af Europa. Opkøbet er støttet af kapitalfonden Waterland Private Equity, der har været med på Skaylinks vækstrejse, siden virksomheden blev grundlagt.


Med kombinationen af Skaylinks og cVations ressourcer og viden vil eksisterende kunder få gavn af nye kompetencer inden for cloud-området. Virksomhederne vil samle deres best practices for moderne cloud-udvikling og infrastruktur og dermed kunne tilbyde ”best-of-breed-løsninger”. Skaylink anser opkøbet og sin indtræden på det danske marked som en oplagt mulighed for at få fodfæste i Norden. Det danske marked bevæger sig med hastige skridt i retningen af cloud da digitaliseringen driver væksten på tværs af brancher. Dermed har det danske og tyske marked mange ligheder, når det angår cloud-adoption. Tilsammen har Skaylink og cVation den helt unikke mulighed for at blive en af de mest fremtrædende cloud-eksperter i Europa.

Skal være førende på tværs af Europa

Efter flere strategiske opkøb og nu cVation i Danmark, tager Skaylink et skridt mod at udvide på tværs af Europa. ”Vi fokuserer på at finde regionale eksperter inden for deres respektive felter med et mål om at forene vores kompetencer og skabe den mest innovative cloud-serviceudbyder. Vi er glade for, at vores succesrige løsninger nu kommer til Danmark”, siger Elvan Karatas, Head of Strategic Business Development at Skaylink, om opkøbet.

"Vores tilgang til 'managed cloud-serviceløsninger' supplerer i høj grad hinanden, og vores kunder vil få stor glæde af vores fælles synergier," siger Skaylinks CEO, Heinrich Zetlmayer.

cVations CEO Christian Møller og CIO Nicolai Graff Andersen slutter sig til Skaylink sammen med deres virksomhed og 70+ medarbejdere. cVation’s kontor i København bliver dermed den første nordiske hub i Skaylink-netværket.

"I Skaylink har vi fundet en partner, som deler vores tilgang og vision. Vi har høje forventninger til samarbejdets potentiale, særligt inden for public cloud. Vores samlede viden giver os en klar strategisk fordel i forhold til konkurrenterne, men vigtigst af alt giver den os mulighed for at servicere vores kunder på et endnu højere niveau end før", siger cVations CIO Nicolai Graff Andersen.
"Vores samlede kompetencer gør det muligt for os at støtte vores kunder på alle områder inden for moderne cloud set-up. Dermed bliver vi en af de førende spillere på området i Europa," slutter Christian Møller, CEO, cVation.

Læs pressemeddelelsen her


Om Skaylink

Skaylink er en førende serviceudbyder inden for cloud og digital transformation. Skaylinks globale team af over 500 cloud-eksperter skaber unikke cloud-løsninger, som gør det muligt for virksomheder, at realisere deres fulde potentiale. Med et mix af skræddersyede værktøjer og metoder støtter Skaylink kunden på hele deres cloud rejse. Læs mere om Skaylink på skaylink.com