cVation søger spillende Counter-Strike træner

Unik mulighed for at joine et af danmarks førende Firma:CS hold

Vi søger en talentfuld CS:GO spillende træner til vores legendariske Firma:CS hold. cVation tager CS:GO ligeså seriøst som vores Azure udvikling, og vi har netop vundet den prestigefyldte 5. division (også kendt som dødens pulje) i Firma:CS.

cVation har et tæt sammenspillet CS:GO hold med spillere og programmører, der fragger lige så godt som de koder, (og de er ekstremt gode til C# og TypeScript).


Hvad forventer vi af dig?

  • Du kan håndtere mange nades i luften på en gang 

  • Du går altid forrest i kampens hede, samtidig med at du har et skarpt overblik, hvor du leder og fordeler rollerne

  • Du arbejder agilt og kan hurtigt ændre planen løbende. Erfaring med agil software udvikling, at modtage løbende feedback fra omgivelserne og at kunne bruge nyeste information er et must

  • Du skal være mentor, og du skal coache og udvikle både nye og meget erfarne CS:GO spillere på dit team

  • Du kan 'smoke window' på mirage fra alle spawn-positioner

  • Du er kandidat i softwareudvikling

  • Du er altid god for multi-kills


Du vil gerne:

  • Arbejde med de bedste i branchen - både til CS:GO og Azure

  • Være en del af et hold, hvor alle ofrer sig for teamet og det samlede resultat

  • Arbejde med de nyeste teknologier i Azure og .NET Core

  • Være en del af en arbejdsplads, der er så loose at søge en CS:GO spillende programmør til vores 5. divisions CS:GO firmahold


Vi kan tilbyde:

  • En flad organisation med et minimum af administration, hvor ledelsens døre altid er åbne, og der er god plads til både CS:GO, bordfodbold og fredagsbar

  • Et 100% dedikeret CS:GO team med flotte resultater og mulighed for at tage teamet til nye rekorder

  • Du vil få dygtige kollegaer, der er interesseret i at lære og har ønske om at blive de bedste til det, de gør


Ansøgning

Stillingen er ledig til overtagelse hurtigst muligt, da vores nuværende træner skifter pr. 1. december til et andet stort dansk hold ved navn Astralis.

Ansøgning og spørgsmål kan sendes til Maiken på map@cvation.com eller via LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/maiken-pelby/


Jobbet er deltid og kombineres selvfølgelig til en fuldtidsstilling med et af følgende jobs: Karriere